Brovagtalarm

BW-800

 

Ny brovagtalarm BW-800.
 
Uni-Safe Electronics har udviklet en ny brovagt alarm BW-800, der opfylder de nye internationale krav fra IMO omkring brovagt alarm system ombord. De nye IMO-krav kommer til at gælde alle nationaliteter fra 2011 for skibe med en bruttotonnage på 150 eller derover, samt passagerskibe, dog med en overgangsperiode for visse skibe frem til 2014. BW-800 vil have DNV godkendelse og forventes klar til salg i ultimo maj 2010.
 
 
Deadlines for installation:
 
Eksisterende passager skibe og skibe over 3.000 GT: 1. juli 2012.
Eksisterende skibe over 500 GT: 1. juli 2013.
Eksisterende skibe over 150 GT: 1. juli 2014.
Nye skibe over 150 GT og alle nye passager skibe bygget efter 1. juli 2011 skal udstyres med et Brovagtalarm system.
 
 
  

BW-700

 

Formålet med Brovagtalarmsystemet er at sikre brovagtens årvågenhed på enmandsbetjent bro under sejlads med selvstyrer indkoblet. Brovagten aktiveres automatisk når skibets selvstyrer aktiveres. Derefter sørger bevægelsesfølere for at alarmere hvis der ikke er bevægelse på broen indenfor en variabel periode på 3 - 15 minutter. 
 
Den første alarm starter en summer, der giver navigatøren 5 sekunder til at bevæge sig og derefter starter en lydgiver og navigatøren har så yderligere 15 sekunder til at trykke på nulstille-knappen. Hvis dette ikke sker går alarmen videre til kaptajnen, som har 90 sekunder til at komme op på broen og nulstille alarmen ved at sætte nøglen i afbryderen. Sker der stadig intet, starter hovedalarmen i besætningsområdet.
 
 
Brovagtalarmen er fremstillet efter søfartsstyrelsens bekendtgørelse 9066 med reference til IMO resolution A.830(19) / A694(17) / MCS/circ. 982 vedr. lovkrav til enmandsbetjent bro.